Digital dannelse myndigheder/demokrati Dep gruppe arbejde.

1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten? - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.

En række af de initiativer, som rådet anbefaler, angår uddannelse og digitale kompetencer. Sammen med en lang række andre initiativer til at udbrede teknologisk knowhow, anbefaler rådet specifikt på uddannelsesområdet:
1. at anvendelsen af digitale læringsværktøjer og teknologier øges på tværs af fag i folkeskolen
2. at et fag i informatik indføres som obligatorisk i folkeskolen
3. at et fag i informatik indføres som obligatorisk på ungdomsuddannelserne
4. at flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer på relevante uddannelser

Det er ikke nok at, at uddannelsespoltikken siger, at vi skal tilegne os digitale færdigheder. Artiklen foreslår, at vi desuden lærer om etik, kritisk stillingstagen til de digitale værktøjer, og at kunne begå sig socialt i et digitalt miljø.

2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?

Artiklen ønsker at forsvare demokratiet og individets evne til at tænke selv og undgå negativ gruppepårvirkning.

I artiklen, (digital) dannelse til myn dighed og demokrati, fra UP nr 2//20018 af Mads Vestergaard og Michale Hedegaard Hansen, fremhæver de slev:

1. At kaste et kritisk blik på digitaliseringsrevolutionen og belyse nogle af de udfordringer og negative konsekvenser, den kan medføre.
2. At præsentere hensigten og grundprincipperne i et nyligt startet projekt for digital dannelse i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, Digital (Ud) dannelse, som tager udgangspunkt i de udfordringer og skadelige mekanismer og fænomener, som digitaliseringen foranlediger eller forstærker, med den målsætning at modvirke dem gennem bevidstgørelse og (digital) myndighed.
3. På baggrund af en fremstilling af den opmærksomhedsøkonomi, digitaliseringen har realiseret, såvel som dystopiske fremtidsscenarier, teknologien muliggør, at argumentere for, at oplysningsfilosofiske dannelsesidealer om myndighed, selvbestemmelse og demokrati ikke er forældede. Tværtimod bør de danne normativ ramme for indsatser for digital dannelse i uddannelser generelt, så teknologioptimismen ikke ender i en disruption af demokrati og friheden selv.

3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for: - brugerne? - et enkelte menneske? - den måde vi er sammen på som mennesker? - samfundet? - Inden for uddannelsesverdenen? - myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse.

Koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress på det individuelle plan. Mobilafhængighed med afsmitning af deling af og en handel med private billeder uden samtykke, mobning på afstand begge dele giver store sociale konsekvenser, der bringer den asociale mobbe dynamik i spil. Samfundsplan hvor fakta-immume konspirationsplaner, løgne og fake news er hvor man poralisere venner og fjender, men det gør også at samfundsinformationen ikke når ud til hale samfundet og det bliver svært at gennemske dette kan svække et velfungerende samfund. Hvor vores selvbestemmelse myndighed og frihed kommer under angreb, derfor skal vi have blik for de skadelige sociale mekanismer og fænomener, som de dystopiske kontrolmuligheder giver i fremtiden. Disse tiltag giver udfordringer for hele samfundet.

4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler.

Digitale teknologier kan misbruges og ødelægge det sociale fællesskab. Vi kan f.eks. gruppepresses til at tænke forkert. Gruppepres har altid eksisteret, men det er nemmere end nogensinde før at danne (store) grupper med digitale værktøjer (f.eks. Facebook). Og sprede ødelæggende budskaber.

5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?

Digital dannelse bør have oplysningsidealerne som et væsentlig og uomgængeligt normativt element og stræbe efter dannelse af myndige, kritisk tænkende individer med modet til at bruge egen forstand - og til at yde modstand mod undertrykkelse. Den form for dannelse kommer ikke let og bekvemmeligt med nye digitale individualiserede læringsværktøjer - den kræver også hårdt arbejde, tilegnelse af traditionen og undervisning og pædagogik, som ikke nærer illusioner og målsætninger om fuldstændig værdifrihed.

6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

Jeg er blevet med bevidst om, at jeg som underviser, et stort ansvar for at, gøre mine elever bevidst om hvad det "koster" at anvende de forskellige platforme medier de bevæger sig i. Det kan godt være at det ikke er penge de betaler med, men måske noget langt vigtigere, nemlig deres privatliv, deres genereller være & gøren både på internettet og i den fysiske verden, da gps' en ofte er tilsluttet på mobilen, så du kan følges rundt på eksempel google/snapchat maps osv.

Dannelse skal være frigørelse til selvbestemmelse; til vilje og evne til at yde modstand imod tendenser til at undergrave - eller totalitært forsøge at eliminere - individets autonomi og myndighed. Dét mål er der al grund til at bibeholde i digital dannelse.