tirsdag den 31. marts 2020

Digital dannelse myndigheder/demokrati Dep gruppe arbejde.

1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten? - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.


En række af de initiativer, som rådet anbefaler, angår uddannelse og digitale kompetencer. Sammen med en lang række andre initiativer til at udbrede teknologisk knowhow, anbefaler rådet specifikt på uddannelsesområdet:
1. at anvendelsen af digitale læringsværktøjer og teknologier øges på tværs af fag i folkeskolen
2. at et fag i informatik indføres som obligatorisk i folkeskolen
3. at et fag i informatik indføres som obligatorisk på ungdomsuddannelserne
4. at flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer på relevante uddannelser

Det er ikke nok at, at uddannelsespoltikken siger, at vi skal tilegne os digitale færdigheder. Artiklen foreslår, at vi desuden lærer om etik, kritisk stillingstagen til de digitale værktøjer, og at kunne begå sig socialt i et digitalt miljø.


2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?


Artiklen ønsker at forsvare demokratiet og individets evne til at tænke selv og undgå negativ gruppepårvirkning.
I artiklen, (digital) dannelse til myn dighed og demokrati, fra UP nr 2//20018 af Mads Vestergaard og Michale Hedegaard Hansen, fremhæver de slev:

1. At kaste et kritisk blik på digitaliseringsrevolutionen og belyse nogle af de udfordringer og negative konsekvenser, den kan medføre.
2. At præsentere hensigten og grundprincipperne i et nyligt startet projekt for digital dannelse i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, Digital (Ud) dannelse, som tager udgangspunkt i de udfordringer og skadelige mekanismer og fænomener, som digitaliseringen foranlediger eller forstærker, med den målsætning at modvirke dem gennem bevidstgørelse og (digital) myndighed.
3. På baggrund af en fremstilling af den opmærksomhedsøkonomi, digitaliseringen har realiseret, såvel som dystopiske fremtidsscenarier, teknologien muliggør, at argumentere for, at oplysningsfilosofiske dannelsesidealer om myndighed, selvbestemmelse og demokrati ikke er forældede. Tværtimod bør de danne normativ ramme for indsatser for digital dannelse i uddannelser generelt, så teknologioptimismen ikke ender i en disruption af demokrati og friheden selv.


3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for: - brugerne? - et enkelte menneske? - den måde vi er sammen på som mennesker? - samfundet? - Inden for uddannelsesverdenen? - myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse.


Koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress på det individuelle plan. Mobilafhængighed med afsmitning af deling af og en handel med private billeder uden samtykke, mobning på afstand begge dele giver store sociale konsekvenser, der bringer den asociale mobbe dynamik i spil. Samfundsplan hvor fakta-immume konspirationsplaner, løgne og fake news er hvor man poralisere venner og fjender, men det gør også at samfundsinformationen ikke når ud til hale samfundet og det bliver svært at gennemske dette kan svække et velfungerende samfund. Hvor vores selvbestemmelse myndighed og frihed kommer under angreb, derfor skal vi have blik for de skadelige sociale mekanismer og fænomener, som de dystopiske kontrolmuligheder giver i fremtiden. Disse tiltag giver udfordringer for hele samfundet.



4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler.


Digitale teknologier kan misbruges og ødelægge det sociale fællesskab. Vi kan f.eks. gruppepresses til at tænke forkert. Gruppepres har altid eksisteret, men det er nemmere end nogensinde før at danne (store) grupper med digitale værktøjer (f.eks. Facebook). Og sprede ødelæggende budskaber.


5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?

Digital dannelse bør have oplysningsidealerne som et væsentlig og uomgængeligt normativt element og stræbe efter dannelse af myndige, kritisk tænkende individer med modet til at bruge egen forstand - og til at yde modstand mod undertrykkelse. Den form for dannelse kommer ikke let og bekvemmeligt med nye digitale individualiserede læringsværktøjer - den kræver også hårdt arbejde, tilegnelse af traditionen og undervisning og pædagogik, som ikke nærer illusioner og målsætninger om fuldstændig værdifrihed.


6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

Jeg er blevet med bevidst om, at jeg som underviser, et stort ansvar for at, gøre mine elever bevidst om hvad det "koster" at anvende de forskellige platforme medier de bevæger sig i. Det kan godt være at det ikke er penge de betaler med, men måske noget langt vigtigere, nemlig deres privatliv, deres genereller være & gøren både på internettet og i den fysiske verden, da gps' en ofte er tilsluttet på mobilen, så du kan følges rundt på eksempel google/snapchat maps osv.



Dannelse skal være frigørelse til selvbestemmelse; til vilje og evne til at yde modstand imod tendenser til at undergrave - eller totalitært forsøge at eliminere - individets autonomi og myndighed. Dét mål er der al grund til at bibeholde i digital dannelse.


Hvis din bagerjomfru var en app

Denne video anvender jeg som opstart i informations teknologi:-)



mandag den 30. marts 2020

Digitale udfordringer!

Digitale udfordringer Side om side med den nye verden af muligheder, som digitaliseringen byder på, har de seneste år budt på en række eksempler på, at der også er en bagside af medaljen.
I uddannelsessammenhæng har det vist sig, at teknologien ikke kun muliggør læringsoptimering, nye digitale lærings værktøj er og andet godt, men også kan bidrage til individuelle problemer som koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress (Engstrøm, 2013). ''Mobilafhængighed" er nu et fænomen, der forskes i (Jeong et al, 2016).
Socialt har teknologien og den digitale infrastruktur også vist sin mørke side i et fænomen som deling af - eller ligefrem handel med - private billeder, der sker uden samtykke, som ofte har store sociale og mentale omkostninger for ofrene.
Det samme gælder digital mobning, hvor nettets og sociale mediers mulighed for at være anonym og fysisk distanceret fra offeret i situationen er blandt de teknologiske faktorer, der kan virke som benzin på bålet og forstærke de (a)sociale (mobbe)dynamikker (Rudbeck & Simonsen, 201S).



torsdag den 26. marts 2020

Eksperiment 2 :-)

, alt det her hjemsendelse og undervisning hjemmefra, online, via div online platforme på pc, via tlf, messenger møder, Zoom, Teams, facebook grupper osv. osv. falder jo lige pludselig i rigtig god tråd med det modul her vi er igang med. :-)



Sådan ser mit hjemmekontor, undervisnings lokale ud pt.





Vi oplever både som undervisere og elver store udfordringer pt. da vi i vores team ingen erfaring har med at undervise online. 
Så vi har team møde via messenger flere gange dagligt, i forhold til undervisning, hvilke platforme vi skal anvende osv. Vi er igang med at lærer et program der hedder teams at kende.
Vi har også samtaler med enkelte elver via messenger chat.


 Eksperiment 2 skulle have foregået vi en PowerPoint præsentation af arbejdsmiljø i klassen, hvorefter eleverne ville få udleveret en opgave med spørgsmål, hvori der ligger en QR kode i bunden de skal scanne der sender dem videre til en video, de skal analysere.




Da vi jo er hjemsendt blev det til online undervisning i stedet for, undertegnet oprettede en Zoom chat, hvor eleverne blev bedt om ikke at have camera tilsluttet. 
Inden undervisning gik igang havde alle eleverne fået tilsendt dagens materiale via mail. En PowerPoint som jeg så læste op via zoom, samt tre opgaver de skulle løse selvstændigt, efter zoom møde var færdigt.
En enkelt elev kunne ikke få sin pc til  at virke, dette klarede via via et andet medie, Messenger.




Her sendte jeg et link til video der skal analyseres og derefter et skærm print af opgaven til eleven som efterfølgende kunne arbejde med opgaven. :-)

Mine knap 2 ugers erfaring med online undervisning, har vist et tydeligt billede af, at eleverne tager denne situation meget forskelligt til sig. 
De stærke elever der klarer sig godt i hverdagen, er lige pludselig på 24/7. Det vil sige at de ringer og skriver imellem kl. 06.00 - 22.00 på alle ugens 7 dage.
De elever der har det rigtigt svært i hverdagen, de er næsten faldet af, de har svært ved at motivere sig, forstår ikke helt ideen i at de skal sidde klar ved computer skærmen kl. 08.00 og ikke kan vente til kl. 10.00. De får ikke spurgt om hjælp til de opgaver de ikke forstår osv. Så det kræver stort arbejde at fastholde disse elever i skoletiden. 
Jeg oplever at størstedelen af eleverne faktisk synes det er interessant, at vi pludselig er online, og de kommer med mange gode input, i forhold  til hvilke platforme osv vi kan anvende.


Lige pt er vi både som faglærer og elever i første stadie af forståelsen af de digitale platforme og muligheder osv. Har et nedenstående graf/taksonomi.


Vi samarbejder tæt med mentorer der også deltager i video møder med eleverne. Der bliver arbejdet meget med motivation og hvorfor er det nødvendigt at lærer osv. 
Drivkraft-dimensionen beskriver meget godt hvor vi er pt med de elever der har det svært.




Jeg opdaterer igen senere i forløbet, men super interessant, og vi er da om nogen igang med de digitale teknologier. :-)










tirsdag den 17. marts 2020

Eksperiment 1

Jeg har fået eleverne til at lave video til flippede learning, og har blandt blandt andet nedenstående QR kode, næste step er at de skal lave powerpoints.
Jeg anvendte nedenstående didaktiske formel, som gav nogle udfordring, i forhold til elvernes didaktisk design.

Eleverne vælger ofte deres eget didaktiske design, ud fra hvad de selv mener er deres behov at vide. Ud fra dette elevsyn, så følger eleverne mere eller mindre med i de forskellige emner, og plukker ud hvad de selv tror de har behov for at tilegne sig af viden.
- Hvilket er min oplevelse at det ikke er et valg eleverne er i stand til at træffe selv, ud fra de kompetencer de har i forvejen.
- Ofte tillægger eleverne sig flere kompentencer end de reelt har.




Informations teknologi:
Elevrolle:
  • Beskrive en af truck øvelserne til truckcertifikat på AMU kursus
  • Video optag den øvelse i har valgt at beskrive
  • Klip/redigere video til
  • Opret QR kode og et link til EUC YouTube kanal
  • Analyser forløbet
  • Lav en PowerPoint til fremvisning i klassen
Lærer rolle:
  • Formative evalueringer
  • Instruktør
  • Observatør
  • Summativ evaluering
Didaktiske overvejelser:

  • Ordblinde kan have stor gavn af at øvelserne er beskrevet på video
  • Det sociale kan blive styrket, men også udfordret da elverne skal samarbejde 
  • Eleverne kan tage ved lærer af hinanden færdigheder/kompetencer
  • Undervisningen flytter sig fra at være envejs kommunikation, til at elverne selv er aktører
  • Multimodal læringstilgang
Anvendelse:

  • Flipped Learning, med de færdige videoer vil eleverne kunne forberede sig hjemmefra, på tlf i bussen, eller i klasselokalet, osv. Ved at den givne truckøvelse igen igen. Dette frigiver også nogle ressourcer til faglæren



tirsdag den 10. marts 2020

10 marts

https://prounord.blogspot.com/2020/03/illeris.html
https://prounord.blogspot.com/2020/03/kolb.html

Fordi elever lærer forskelligt, er vi som lærer også nødt til at afprøve forskellige undervisningsmetoder, så vi rammer bredest muligt.Læreren skal bringe eleverne mere i spil, fordi læring er en meget social proces, og almindelig skole er kedeligt.Problemet med den socialkonstruktivistiske tilgang er, at hvis eleverne er svage og ikke er til at trække noget ud af. Så kalder det næsten på læreren, at han blander sig for at få dem i gang. Hel autonom læring uden lærerstyring er ikke altid lykken.